Solcelletilskud

Nej, der findes ikke tilskudspuljer til etablering af solcelleanlæg

Der er nogle private virksomheder i solcellebranchen, som i deres markedsføring benytter sig af rabatter, der er opbygget omkring fiktive tilskudspuljer. Disse tilskudspuljer er en smule vildledende, da de til forveksling ligner de offentlige puljer, som vi så år tilbage. Faktum er dog, at det sidste offentlige tilskud til solceller blev givet den 31. oktober 2016.

Da der ikke er tale om et offentlig tilskud til solceller, er konsekvensen desværre, at kunderne ender med at betale overpris for solcelleanlægget. Det efterbetalte tilskud, som er med til nedbringe overprisen en smule, kan derfor betegnes som et prisnedslag. Med andre ord er der i realiteten tale om en rabat på solcelleanlægget.

Denne form for vildledende markedsføring er selvfølgelig ikke gavnlig for en afklarende samtale omkring fordelene ved solcelleanlæg i dag. Der er dog fortsat mange fordele ved at anskaffe sig et solcelleanlæg, selvom solcelletilskud desværre ikke er aktuelt.

KLIK HER FOR AT SE KONKRETE PRISER PÅ SOLCELLEANLÆG

Andre muligheder end tilskud til solceller

Selvom alle tilskud til solcelleanlæg er bortfaldet, er der stadig rig mulighed for at opnå nogle andre økonomiske fordele, når du etablerer solcelleanlæg. Det er blandt andet muligt at udnytte håndværkerfradraget, som i dag benævnes boligjobordningen. Derudover er det også muligt at sælge den eventuelle overskudsproduktion, som man måtte have. Overskudsproduktionen sælges på markedsvilkår og dermed til spotpris, hvilken typisk er på mellem 20 og 30 øre pr. kWh.

Salg af overskudsproduktion

Selv uden solcelletilskud er der penge at hente ved siden af dine besparelser på elregningen. Alt afhængig af, om du har batteri eller ej, så vil du typisk sælge mellem 15 og 50 % af din produktion. For hver kWh du sælger, kan du gennemsnitligt få omkring 25 øre. Hvis du har et solcelleanlæg, som producerer 6.000 kWh årligt, og hvor du bruger 80 % af din produktion, så kan du sælge de resterende 20 %. Dette vil tilsvare et årligt salg på kr. 300 ((6.000 – 80 %) x kr. 0,25). Over en 25-årig periode vil denne kontinuerlige, årlige besparelse beløbe sig til i alt kr. 7.500.

Håndværkerfradrag

Håndværkerfradraget (boligjobordningen) giver et fradrag på kr. 12.500 pr. person over 18 år i en husstand. Dette fradrag kan bruges på håndværksydelser som for eksempel montage af solceller og installation af inverter og batteri. Det betyder, at både forældre samt hjemmeboende børn over 18 år i husstanden kan udnytte håndværkerfradraget. 

Hvis du vil høre mere om, hvad du kan spare, så ring til en af vores eksperter på telefon 4844 4545 eller udfyld vores kontaktformular.

Skriv til Solcellekonsulenten