Dit nye hus kan gøre en forskel

Producer grøn energi, mindsk din CO2-belastning og spar penge på elregningen

Mange nybyggere står i den situation, at deres kommende hus skal have et såkaldt energirammeanlæg monteret på taget. Et energirammeanlæg har til formål at sikre, at huset overholder de energikrav, der er til danske byggerier. Der er ganske enkelt en energiramme, som udgøres af husets behov for energi til ventilation, opvarmning, køling etc.

Selvom energirammeanlægget sikrer, at huset overholder energikravene, samtidig med at der bidrages en smule til husets elforbrug, så er der dog en række økonomiske og miljømæssige fordele ved at vælge et større anlæg end netop dét, som energikravene kræver. Energiberegningen er udregnet, og du kan ikke undvære energirammeanlægget. Derfor giver det også god mening at investere det ekstra, som det koster at opgradere til et anlæg, som vil have større besparende effekt på elregningen.

Erfaring og professionalisme

Et solcelleanlæg har en forventet levetid på +25 år, mens vores batterier fra Sonnen er designet til at operere i 20 år. Da Sonnen producerer markedets bedste og mest populære ladeenhed, har vi valgt primært at benytte os af denne, når vi installerer et solcelleanlæg med batteri. Vi har derimod flere faste leverandører af solceller, som vi samarbejder med. Vi har dermed forskellige kvaliteter, som vores kunder kan vælge i mellem – alt fra standardsolceller til nogle af markedets bedste solceller, som har for eksempel 25 års produktgaranti.

Vi monterer efter branchens bedste standarder; for eksempel benytter vi tagkroge eller integrerede systemer til montager på teglstenstage. Til flade tagpaptage benytter vi tagkonsoller, som bliver forankret i og svejset fast til tagpaptaget, således taget fastholder sin tæthed mod vind og vejr. Vi er meget optagede af ikke at skæmme eller beskadige de tage, vi monterer på. Derfor er vi også en af markedets foretrukne leverandører.

Vi indtænker altid tagets æstetiske udtryk i vores løsninger, og vi bruger meget tid i samarbejde med bygherre, byggeleder og elektriker for at sikre, at vi opnår det bedst mulige slutresultat. Vores sorte, antirefleksive solceller sikrer, at taget får et ensartet udtryk.

Når du som nybygger køber et solcelleanlæg fra Solcellekonsulenten, håndterer vi tilmeldingen af anlægget, og vi vejleder gerne i valg af en produktionselleverandør, for eksempel Vindstød, som kan håndtere salg af overskudsproduktion. Vi står ligeledes klar til at hjælpe, hvis du skulle have spørgsmål undervejs i processen fra dimensionering af anlæg til det færdige resultat.

nybygger typehus solcelleanlæg energirammeanlæg opgradering

Eksempler på anlægsstørrelser, som nybyggere typisk vælger

I de kommende eksempler kan du nærstudere, hvad nybyggere typisk vælger, når de opgraderer fra et energirammeanlæg. Forskellige forhold påvirker deres valg; disse er uddybet under hvert eksempel.

Få personer og meget lille forbrug

3 kW – 10 solcellepaneler

En familie af denne type vil typisk vælge et anlæg med 10 eller 12 paneler uden batteri. Familien vil øge sin månedlige besparelse betragteligt og samtidig være godt sikret mod den elektricificering, som vi som samfund går i møde. Derudover vil opgraderingen fra energirammeanlæg til denne størrelse have en værdiforøgende effekt på huset.

  • Årlig produktion: 2.956 kWh

  • Egetforbrug af produktion: 42 %

  • Besparelse på køb af el: Kr. 2.979,65,-

  • Indtægt fra salg af el: Kr. 342,90,-

  • Samlet årlig besparelse: Kr. 3.322,55,-

Almindelig familie med moderat forbrug

4,8 kW – 16 solcellepaneler inkl. batteri
(produktion: ca. 4800 kWh)

Denne familietype vil typisk vælge et solcelleanlæg af denne størrelse, da de ønsker at dimensionere solcelleanlægget efter deres nuværende elforbrug. Ved at vælge denne løsning sikrer familie sig at have et solcelleanlæg, som yder et solidt bidrag til elregningen. Samtidig vil batteriet medvirke, at en stor del af produktionen kan flyttes til om aftenen, hvor belysning, fjernsyn, computere samt komfur og ovn i brug. Huset vil også være attraktivt for fremtidige købere, da et solcelleanlæg som dette har en stor besparende effekt på elregningen hver eneste måned.

  • Årlig produktion: 4.524 kWh

  • Egetforbrug af produktion: 75 %

  • Besparelse på køb af el: Kr. 8.143,20,-

  • Indtægt fra salg af el: Kr. 226,20,-

  • Samlet årlig besparelse: Kr. 8.369,40,-

Almindelig familie med stort forbrug

6 kW – 20 solcellepaneler inkl. batteri
(produktion: ca. 6000 kWh)

Mange vil vælge et anlæg af denne type, hvis de har et stort ønske om at både fremtidssikre huset samt gøre en mærkbar forskel for at nedsætte deres CO2-aftryk. Anlægget vil kunne dække meget af husets forbrug, inklusiv elforbrug til varmepumpe, ventilation, køling og elbil. Dette solcelleanlæg er med andre for de familier, som ønsker at opnå en højere grad af selvforsyning – både nu og i fremtiden.

  • Årlig produktion: 5.715 kWh

  • Egetforbrug af produktion: 72 %

  • Besparelse på køb af el: Kr. 9.875,52,-

  • Indtægt fra salg af el: Kr. 320,04,-

  • Samlet årlig besparelse: Kr. 10.195,56,-

I priseksemplerne antages det, at husstanden, hvor der er opsat et 3 kW-anlæg uden batteri, har et forbrug på 4.500 kWh årligt. Det antages ligeledes, at husstandene ved 4,8 kW-anlægget og 6 kW-anlægget med batteri har et årligt forbrug på 6.000 kWh. Tallene er udregnet ud fra en antagelse om, at anlæggene er placeret i Aarhus-området ved en vinkling på 20 gr. stik syd. Køb af el sker til en pris på kr. 2,4,- pr. kWh, mens overskudsproduktion sælges til kr. 0,2,- pr. kWh.

En opgradering til et større solcelleanlæg er
godt for din økonomi
&
godt for klimaet!