Spar på driftsomkostningerne ved at købe solceller til erhverv
Hos SOLCELLEKONSULENTEN A/S er vi dedikerede solcellespecialister med mange års erfaring og know-how inden for solenergi til dansk erhverv. Vi har ansat egne el-ingeniører, elektrikere, konsulenter samt montage- og serviceteams for at kunne levere den bedste løsning, der passer netop til jeres behov.
Vores erfaringer viser gang på gang, at danske virksomheder kan spare mange penge ved at installere et erhvervssolcelleanlæg. I tillæg får man et stort plus på den grønne konto, når man reducerer sit CO2-udslip betragteligt. Grundet store prisfald, en kontinuerlig udvikling af teknologi og optimering af produktionsfaciliteter er vi nået til et punkt, hvor solceller til erhverv bør være på de fleste virksomheders radar. Man bør som minimum få lavet en beregning på, hvorvidt det kan betale sig at investere i et anlæg. Vores konsulenter kører gerne ud for at vurdere, om solcelleanlæg til erhverv er en god idé for jer.
Vi modtager også gerne forbrugstal og information om udgifter til elektricitet, så vi kan beregne rentabiliteten i et erhvervssolcelleanlæg. Virksomhedens forbrug samt forbrugsmønster og pris for strømmen er afgørende faktorer i forhold til dimensionering af anlægget. Det er vi eksperter i. Kontakt os for en uforpligtende dialog:
Fantastisk klimaøkonomi i solceller til erhverv
Så enkelt kan du regne det ud:
I Danmark – med vores vind og vejr – producerer én god solcelle-Watt i en solcelle cirka en kWh på én times projekt. Det vil sige; køber du eksempelvis et 300.000 Watt-peak solcelleanlæg til kr. 1.647.000,- (Kr. 5,49 pr. Watt x 300.000 Watt-peak solcelleanlæg = 1.647.000,- kr.), så kan regnestykket se sådan ud:
1. Bruger din virksomhed ikke processtrøm kan momsen trækkes fra elprisen, som typisk ligger fra omkring kr. 1,60 til 1,96 pr. KWh. Ved en pris på kr. 1,75 antager vi, at al strømmen fra solcellerne kan bruges, mens den produceres. I det scenarie vil første års besparelse være kr. 525.000,- (300.000 kWh x kr. 1,75 pr. kWh). Dette giver en simpel tilbagebetalingstid på godt 3 år. Her har vi ikke medregnet stigninger i elprisen og afskrivninger.
2. Bruger din virksomhed processtrøm, som er typisk for produktionsvirksomheder, kan elafgiften og moms trækkes fra elprisen, som så oftest vil koste mellem 60 til 90 øre pr. kWh. Ved en pris på for eksempel 75 øre pr. kWh antager vi, at al strømmen fra solcellerne kan bruge, mens den produceres. Her vil første års besparelse være kr. 225.000,- (300.000 kWh x kr. 0,75 pr. kWh). I dette eksempel vil tilbagebetalingstiden være på godt 7 år. I denne udregning har vi ikke medregnet stigninger i elprisen og afskrivninger.
Virksomheden får:
Højt afkast på investering
Stærk grøn signalværdi
Grøn strøm til firmaets el- og hybridbiler
Bedre CSR-værdi for din virksomhed
Du kan sælge overskudstrømmen
Bedre energiklassificering af virksomheden
Vi tilbyder:
Solceller på taget, facaden, på jorden eller som carportanlæg.
Professionel batteriløsning til at gemme din strøm på.
Professionel afkastsberegning på investeringen
Stor erfaring med at dimensionere erhvervsanlæg
Kontakt Solcellekonsulenten
Pris og kvalitet
Vi er selvfølgelig optaget af prisen på vores produkter, men forud for prisen er altid kvaliteten. Kvaliteten på solceller svinger alt efter hvem, som er producent. Alene i Danmark forventes det, at omkring 800 solcelleanlæg ud af godt 80.000 anlæg går i stykker hvert år. Vi har siden 2011 kun skiftet en defekt solcelle på de anlæg, vi har sat op. Ved køb af solcelleanlæg til erhverv er der ofte fokus på forrentning af de penge, som man investerer. Derfor giver det også god mening at have et stort fokus på prisen. Hos SOLCELLEKONSULENTEN A/S benytter vi projektmoduler fra en af de største producenter i verden. Dermed sikrer vi, at vores erhvervskunder får et fremragende projektpanel til en særdeles fordelagtig pris. Ved køb af solceller til erhverv drager du ligeledes fordel af, at vi har indgået nogle rigtig gode prisaftaler med producenter af montageudstyr, invertere og batterier. Derudover har vi en lang række samarbejdspartnere, som udfører elinstallations- og montageopgaver for os, så du er sikret den skarpeste pris på dit projekt.
Rådgivning og foredrag om solcelleanlæg
Vi kommer gerne ud og holder foredrag og oplæg om solcelleanlæg – herunder grundlæggende baggrundsviden, lovgivning om solcelleanlæg, solcelletyper, invertertyper, montagesystemer, solceller nu og i fremtiden. Samtidig rådgiver vi gerne om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på. Vi kan i fællesskab sammensætte et program, der passer til dit behov.
Ring til en af vores eksperter på telefon 4844 4545 eller udfyld vores kontaktformular ovenover og hør nærmere.