Qcells satser på forskning og udvikling
Qcells arbejder meget på forskning og udvikling af teknologien i selve modulet. På hvordan samspillet mellem de forskellige materialer er og på at få den sidste energi ud af solstrålerne, også efter de er kommet igennem glasruden øverst på modulet. Ved at arbejde intenst på at implementere en særlig reflektorcoating på bagsiden af solcellerne, kan firmaet få solstrålerne til at reflektere et par ekstra gange under glasset og på den måde, når de op over selve solcellens overflade igen, og man kan udnytte den ekstra energi. Konkret giver det et boost til udnyttelsesgraden i modulet, så Qcells kan prale af en effektivitet på 19,5%.
Firmaet har forskningsbaser i både Tyskland, Sydkorea, Malaysia og Kina og er verdens største producent af PERC celler. Faktisk har Qcells til dato lavet mere end 2,5 milliard solceller.
Produkt- og ydelsesgaranti
Qcells giver 12 års produktgaranti og 25 års lineær ydelsesgaranti. Ydelsesgarantien defineres som at produktet er garanteret til at kunne yde 98% af den nominelle mindsteoutput i det første år, herefter vil ydelsen falde hvert år med 0,54% i 25 år. Solcellerne er produceret, så de kan yde 85% af specificeret minimumsydelse i det 25. år. Disse garantier giver et godt grundlag for budgettering af din elproduktion.

Qcells Q.ANTUM teknologi
Illustrationen viser, hvordan behandlingen af bagsiden af cellerne giver en øget reflektion af strålerne. Qcells Q.ANTUM teknologi er baseret på PERC-teknologien, som er en behandling af bagsiden af cellerne, som øger holdbarheden ved at gøre materialet mere passivt overfor korrosion. Foruden denne passiverende PERC-behandling, har Qcells indlagt et tyndt nano-reflektorlag, der som nævnt øger udnyttelsen af indstrålingen.
